Reddet på åbent hav

Reddet på åbent hav

0.00 DKK
150.00 DKK

En dansk heltedåd i Vietnamkrigens sidste timer

Den. 22. maj, kl. 19.00

Så er det igen tid til at byde velkommen til "vores egen" Ole Sønnichsen, når han igen står i Books & Beans og denne gang fortæller om hans og Jesper Clemmensens nyeste bog, "Reddet på Åbent hav".

Reddet på åbent hav er den dramatiske historie om kaptajn Anton Olsen og hans danske besætning, der stod bag verdenshistoriens største civile redningsaktion til søs. Et stykke dansk verdenshistorie, der bliver fortalt i anledning af 50-året for Vietnamkrigens afslutning.
Da Saigon faldt i april 1975 – og amerikanerne flygtede i helikoptere for øjnene af hele verden – kom en gruppe danskere pludselig til at spille en heltemodig hovedrolle i redningen af de mange vietnamesere, der med livet som indsats forlod det krigshærgede land og kommunisterne. Flugten foregik i tvivlsomme skibe, og 3.600 flygtninge fra en synkende vietnamesisk coaster endte med at blive flyttet over på det danske skib ”Clara Mærsk” på åbent hav.
På fragtskibet udspillede sig store dilemmaer, rørende scener og meget voldsomme hændelser, inden det nåede i sikker havn, og hvis ikke danskerne var kommet til undsætning, var alle flygtninge formentlig druknet. 

Det er en medrivende og væsentlig fortælling om svære valg, håb og medmenneskelighed – både for de danske søfolk og de vietnamesiske flygtninge. Samtidig er det historien om grundlæggelsen af det vietnamesiske mindretal i Danmark, fordi en række af flygtningene fra Clara Mærsk valgte at tage imod tilbuddet om at slå sig ned her.

Foredraget er fyldt med fotos og levende billeder fra Vietnamkrigens sidste dage, redningsaktionen og tiden efter.

Det vil naturligvis være muligt at købe Ole og Jespers bog og få den signeret.

______________________________________

OM FOREDRAGSHOLDEREN

Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til lang en række anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre bestsellerne; One Dollar Man og Rejsen til Amerika. Sammen med Jesper Clemmensen udgav han i 2024 bestselleren ”Farlig mand”.

______________________________________

Hvis du har lyst inden arrangementet begynder, kan du nyde en lækker tapastallerken til 160 kr.
Tapas bestilles her på hjemmesiden, under eventet.

You’ll earn 0 reward points with this purchase.

Vær den første til at anmelde dette produkt.

Skriv en anmeldelse

Skriv en anmeldelse

luk
Alle anmeldelser læses af Books & Beans kundeservice før publicering. Læs mere